Hvordan ser det ud med kærligheden og nærheden i jeres parforhold?
Parforholdet kan være udfordret, når hverdagens mange krav, pligter og aktiviteter presser os til det yderste. De fleste af os ønsker et godt parforhold, hvor vi kan føle os trygge og mærke, at der er en god stemning, og at alle trives trods travlhed og forskelligheder.
Med dette kursus for par ønsker jeg at give jer inspiration til at vedligeholde kærligheden i jeres parforhold, og give det gode muligheder for at blomstre mere ved engagement fra begge.
Kurset er oplevelsesorienteret, og jeg ønsker I skal opleve gode øjeblikke sammen, hvor I mærker jer forbundet til hinanden som par. PREP-kurset er ikke, som traditionel parterapi. Kurset er holdundervisning, og i løbet af kurset vil der være små private samtaleøvelser mellem jer som par, videoeksempler osv. I møder op som et par, og I skal ikke dele jeres private samtaler med de andre par. Dette parkursus er for alle par uanset hvilken livsfase I befinder jer i, og hvilken familieform I har valgt at leve i.
PREP er en forkortelse for Prevention and Relationship Enhancement Program, og er oprindelig udviklet på University of Denver i USA af psykologiprofessor Howard Markman, Clifford Notarius og John Gottman. De har sammen med andre kolleger forsket i over 30 år og fundet frem til de ’dynamiske faktorer’ og ’statiske faktorer’, som har betydning for et parforholds udvikling over tid.
Ud fra deres observationsstudier og forløbsundersøgelser har de udviklet nogle redskaber, der hjælper par til at tackle deres udfordringer i parforholdet. Resultaterne viser, at redskaberne er gode og virkningsfulde i forbedring af parrenes følelse af samhørighed, tryghed og glæde ved samvær.
Jeres udbytte af et PREP parkursus?
Sted: Sankt Clara Vej 1, 4000 Roskilde
For mere info og tilmelding skriv til: info@samrefleksion.dk eller mob. 60627004
November:
Søndag den 19/11 kl. 09.00-16.00
Mandag den 20/11 kl. 17.00-20.30
Tirsdag den 21/11 kl. 17.00-20.30
Tilmeldingsfrist: 5. november 2023
Pris: 2.995 pr. par. Inkluderet i prisen er et kursushæfte med ”tale-lyttekort” til hver af jer. Der serveres vand/te/kaffe og lidt snack undervejs.
Måltider er ikke inkluderet i prisen, men I kan medbringes eller købe i nærheden. Jeg har valgt at gøre sådan for at holde prisen så langt nede som muligt.
Mit navn er Berit Carius Hummelshøj. Jeg er psykoterapeut og parterapeut inden for den emotions-fokuserede metode og certificeret PREP underviser fra Center for Familieudvikling (CFF). CFF er ansvarlige for uddannelsen, og videreudvikler og tilpasser kurset til den danske kultur. PREP er et kursus, der forebygger konflikter og skilsmisse, og jeg udbyder det som et kursus gennem min psykoterapeutiske praksis SamRefleksion.