Introduktion til eksempler på svære følelser i relationer

De fleste svære følelser i vores liv opstår i vores relationer til andre mennesker eller i manglen på samme.

På denne side kan du måske genkende nogle af nedenstående situationer.

Du kan være mere eller mindre bevidst om, hvad foregår inde i dig selv, og hvad der er på spil indeni dig, når du er sammen med andre mennesker.

Det er helt normale følelsesmæssige tilstande, der både kan være svære og angstprovokerende at håndtere alt efter hvem vi er.

Eksemplerne handler om, hvordan vi bliver trigget af følelser i os selv eller samspil andre mennesker fx familie, venner, kolleger etc.

Nogle gange kan det være svært at komme videre, når vi først ender i en negativ følelsesmæssig spiral.

Her er det godt at få hjælp til at undersøge, udforske og sætte ord på, hvad der foregår, når I bliver fanget ind i noget, I gerne vil ud af igen.

Min terapeutiske opgave er at lytte og at hjælpe dig/jer selv til større indre klarhed og lethed, så følelser udgør et sundt livskompas, som sætter en frisk og harmonisk retning for livet.

Alle situationer er skrevet med baggrund i egne erfaringer med følelser, tanker og forestillinger om, hvordan indre kampe og udfordrende relationer kan stå i vejen for at føle sig godt tilpas og mærke glæde ved livet.

Skamfuld, misforstået, svigtet

Svære følelser - Skamfuld, misforstået, svigtet

Eks.1. Du føler dig skamfuld:
Du har dummet dig, og du ved det godt. Du føler dig skamfuld over, hvad du har gjort. Det er okay at føle noget skam, problemet er bare, at du har sagt undskyld flere gange, og nu er det fem år siden, det skete. Du føler stadig skam, du kan ikke komme af med skamfølelsen. Du føler dig forkert. Du isolerer dig og skammer dig over, at du er kørt fast. Du har ingen at betro dig til for det er for skamfuldt. Du trænger til at tale, du trænger til at få sat ord på det skete. 

Eks.2. Du føler dig misforstået:
Du føler dig helt misforstået i dine relationer. Du prøver at forklare hvordan du har det. Det er håbløst. Du får en følelse af, at der ikke er nogen for dig. Du kan ikke tale med din familie og dine venner, for de forstår ikke, hvad det vil sige at være dig. De forstår dig ikke, og de forstår ikke, hvem du er. Du trænger til at tale om dig selv og dine oplevelser. Du trænger til at blive forstået. Du trænger til at se nærmere på, hvad det her gør ved dig.

Eks.3. Du føler dig svigtet:
Du føler dig svigtet. Dine drømme gik ikke i opfyldelse. Din kæreste skred. Du blev ledig. Du kom ud for en ulykke, og det er svært at finde ud af livet nu efter alt er så forandret. Drømme forsvandt pludseligt. Du føler dig svigtet af dine bedste veninder/venner. De ringer aldrig. Det er dig, der skal tage kontakt, selv om du har det svært. Du trænger til at tale om alt det, der ikke blev. Du trænger til at tale om det, der forandrede dit liv. Du trænger til at sætte ord og følelser på dine tab og dine oplevelser af at blive svigtet.

Overvældet, overrumplet, uværdig

Svære følelser - overvældet, overrumplet, uværdig

Eks.1. Du føler dig overvældet:
Hold da op. Du føler dig overvældet af de ord, der kom ud af munden på din partner. Det minder dig om din far eller en anden. Du kan ikke forstå, hvorfor han/hun siger sådan. Du forstår ikke, hvorfor han/hun taler sådan til dig. Du føler dig overvældet af tomhed, når du ser, hvad andre gør sammen med deres mor/far/partner osv. Du føler dig skuffet. Du føler jalousi, når du ser andre har det godt. Du føler dig ensom og forladt. Hvordan skal du komme dig over overvældelsen – hvordan skal du få det bedre? 

Eks.2. Du føler dig overrumplet:
Du føler dig overrumplet over at andre bestemmer over dig. Du har svært ved at forstå, hvorfor du ikke bare siger fra. Du finder altid en undskyldning for den opførsel, og alligevel føler du dig overrumplet og forundret. Du har en følelse af at stå alene med det. Det er for flovt at dele med nogen. Du siger nogle gange lidt til en ven, og du ved andre hører noget. Du ved, at du må gøre noget. Problemet er bare, at du også føler dig overrumplet ved tanken om at handle på det, og magtesløsheden dræner dig for energi og lammer dig.

Eks.3. Du føler dig uværdig:
Det er lige meget, hvor umage du gør dig for have det godt og være glad, du kommer altid i kontakt med en følelse af at være uværdig. Du bliver aldrig god nok. Det er som om at jo mere du anstrenger dig for at gøre det godt og rigtigt, jo mere uværdig føler du dig. Der er noget dybt indeni dig, der får dig til at føle dig uværdig i jeres samvær. Du ved ikke, hvor følelsen kommer fra. Du ved bare, at det er utrolig ubehageligt, og at det hæmmer din livskvalitet.

Uelsket, afvist, ekskluderet

Svære følelser - Uelsket, afvist, ekskluderet

Eks.1. Du føler dig uelsket:
Du har en kæreste eller ægtefælle og alligevel føler du dig ofte uelsket, især når I er sammen med andre. Du føler, at han/hun glemmer dig, og du kæmper med den ensomhed, som næsten altid opstår i disse situationer. Du føler dig fortabt, frustreret og ked-af-det. Du ved ikke, hvad der sker, du registrerer det og trækker dig væk fra andre. Du har behov for at lære dig selv bedre at kende og forstå, hvad der trigger dig.  

Eks.2. Du føler dig afvist:
Du kommer på arbejde, og flere af dine kolleger står og hyggesnakker over computeren. De ænser dig ikke og siger ikke godmorgen, da du går forbi. Du føler dig straks ramt. Du føler dig afvist. Du føler, at du er uden betydning. Følelsen af ikke at være god nok kommer til at påvirke hele din dag. Det bliver en dårlig dag på arbejde. Du forstår ikke helt, hvad der sker for dig. Du mærker en forkerthedsfølelse. Du kan ikke sætte dig i respekt. 

Eks.3. Du føler dig ekskluderet:
Du har glædet dig til at skulle på ferie med dine venner. Da du ankommer til sommerhuset, føler du dig allerede ekskluderet af fællesskabet. De andre har allerede været der noget tid, og lige meget hvad du gør, føler du ikke at det lykkes dig at skabe kontakt. Du føler dig ekskluderet og bliver trist og negativ. Det tager dig lang tid at blive glad igen og skabe kontakt. Det er svært at være dig. 

Sorg, tab, ensomhed

Svære følelser - Sorg, tab, ensomhed

Eks.1. Du føler sorg:
Du har mistet en ven. Du har mistet en kæreste/ægtefælle/et barn. Du har mistet drømme. Sygdom har ødelagt fremtiden. Sorg kan have mange ansigter, og kan komme mange steder fra. Du føler måske at andre siger, at du må se at komme videre, og op på hesten, men du kan ikke komme videre. Sorgen fylder og bliver ensomhed. Du har brug for at give dig selv lov til at mærke sorgen og forstå, at du er okay.

Eks.2. Du føler tab:
Du har oplevet flere tab i dit liv. Det du troede var let blev svært. Du troede han/hun blev, men han/hun gik. Du står tilbage med tabene. Tabet om et langt liv sammen. Tabet af en drøm. Tabet ved ikke at få børn. Tabet af et godt helbred. Tabet af gode relationer. Tab kan være svære at forstå og sætte ord på. At acceptere tab er også en sorgproces. Har du givet dig selv lov til at sørge? Har du svært ved at acceptere dine tab?

Eks.3. Du føler dig ensom:
Du føler dig ensom. Du er alene, og du bor alene. Det svære er, at du gerne vil være i en tæt relation, og du er bange for at knytte dig tæt til et andet menneske. Det er for følsomt. Du føler dig for sårbar til at vise et menneske, hvem du virkelig er inderst inde. Det gør dig ensom. Du ved ikke, hvor ensomhedsfølelsen kommer fra. Den kommer også, når du går forbi en gruppe mennesker, der står og hygger sig sammen. Den kommer, når du er sammen med en masse mennesker. Den forfølger dig.

Efterskrift

Vi kommer ud for mange svære og uforståelige ting i livet. Og hvad det gør ved os ved vi ikke altid.

Du er måske ikke så er vant til at dele dine tanker og følelser med andre mennesker. Det er meget naturligt, og det er der ikke noget forkert i. At vokse som menneske sker ofte i godt og sundt samspil med andre mennesker. Vi udvikler os og blomstre, når andre viser, at de er interesserede i vores liv, i at være nærværende og opmærksomme.  

Vi opdigter naturligt egne historier om, hvad der foregår i samspil med andre og i andre, hvis vi ikke spørger ind og forstår situationen. Og det kan være vældig svært, fordi mange af os har oplevet, at stemningen ikke var til det, at vi ikke fik taletid, eller fordi vi har at holde os tilbage. At turde være modige og åbne og spørge kan vi vokse i relation til vores venskaber, og få nære og tætte relationer.

Vær modig - 'doing it afraid'. Det er der, det bliver spændende, udviklende og givende.

Book en tid hos SamRefleksion!

Menu
crossmenuchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram