Jeg vil gerne fortælle dig om et personligt forløb med en chef, der så sig vred på mig. Et par råd følger.
I løbet af det første år kom chefen meget tæt på mig. Han var af en eller anden grund fuldstændig betaget af mig, selv om jeg ikke var særlig erfaren, alt hvad jeg lavede var bare godt i hans øjne, hvilket gjorde mig upopulær blandt mine kvindelige kolleger. Det blev svært for mig.
Trods en moden alder, forstod jeg ikke min egen indflydelse, min kraft i form af min sødme, forstående natur og den kærlige og medmenneskelige side af mig selv, som jeg tog med på arbejde, og også viste chefen, og endda indhyllede ham i. Jeg tænkte ikke at vores ’flirten’ kunne være alvorlig. Vi delte mange ting, og han fortalte mig også om sit liv. Hvad han tænkte ved jeg ikke, og det var heller ikke mit ansvar, det var hans.
Senere så han sig vred på mig, fordi jeg forelskede mig i en kollega. Kærlighed på arbejdspladsen er svært og skaber komplicerede følelser for mange. Vi var åbne og ærlige overfor chefen, og han blev overordentligt overrasket, og havde ikke set det komme og blev herefter passiv-aggressiv.
Han havde kun vreden tilbage, følte sig ydmyget og endda krænket over det skete, hvilket kan gav udtryk for. Jeg forstår det, når jeg ser på hele forløbet. Jeg var naiv, for forstående, og satte overhovedet ingen grænser. Jeg ville gerne være noget specielt, jeg ville gerne, at han skulle kunne lide mig.
Få måneder efter fik han, bag min ryg, ansat en ny medarbejder, der overtog min stilling. Han fortalte mig ikke, at det var det, der skulle ske og undlod at inddrage mig. Han valgte at køre mig ud på et sidespor, uden at fortælle mig, hvad der skulle ske og hvorfor. Jeg var helt enig i, at jeg ikke længere skulle være en tæt kollega. Det var fair nok.
Han gjorde mig ondt ved at ignorere mig og ikke informere mig om, hvad, hvordan og hvornår. Jeg fik bare en kold skulder.
Det tog mig syv år at forlade firmaet. Syv alt for lange år. Friheden kom den dag, jeg endelig sagde op og forlod stedet og forstod, at jeg ikke var forkert. Jeg arbejdede et sted, hvor der manglede psykologisk tryghed.
Hvis du havner i en lignende situation, har jeg følgende råd til dig:
Parforhold rummer mange positive og negative følelser og oplevelser. De fleste af os søger en partner, fordi vi gerne vil have en at dele livet med.
I begyndelsen er alt nyt og spændende, og vi er tiltrukket af hinanden. Der er noget ved den anden, der pirrer vores nysgerrighed; ’hun ser godt ud, og sikken et smil hun har og hendes øjne…’ eller ’wow han er godt nok lækker, og han har sådan en sjov måde at sige tingene på’. ’Han får mig til at føle mig inkluderet i fællesskabet’.
Hvor længe denne forelskelse og nysgerrighed varer er forskelligt. Normalt varer denne fase 8-12 måneder. Derefter kommer den romantiske kærlighed, der varer 1-4 år, og derefter går vi over i fasen venskabelig kærlighed. Normalt varer det ikke så længe inden vi ryger ind i nogle mønstre. Mønstre som får os til at føle os fastlåste, misforståede, ekskluderede eller afviste. Nysgerrigheden er blevet afløst af sætninger som:
Samlivet med børn, pligter, pleje af forholdet og kærestetiden kommer under pres, og det vi så i hinanden er umærkeligt gledet ud i sandet. Forholdet bliver konfliktfyldt. Forskelligheder bliver som sten på vejen, og vi fjerner os let fra hinanden.
Parterapi – vejen til et nyt ståsted
Den emotionsfokuserede parterapi går ind og hjælper jer til systematisk at afdække det mønster, som I at sammen har fået udviklet over flere år, og som nu gør jer utilfredse og trætte af samspillet.
En forudsætning for at få et godt parterapiforløb er, at begge partnere har lyst til at være nysgerrig på sig selv, hvad er det egentlig, der sker indeni mig? Hvad er det der sker i mig, når hun/han ser sådan på mig? Hvad trigger mig, så jeg bliver irriteret, vred eller sur? Og når jeg bliver vred, hvordan reagerer min partner så? Hvordan forstår hun/han situationen? Og hvordan forstår jeg den egentlig selv? Altså DO YOUR PART.
Når vi tør være selvudforskende i hinandens påhør, kan terapien hjælpe jer til at opleve nye sider af jeres partner og af jer selv. Det kan både være skræmmende, overraskende og trist at opdage sin partners dybereliggende følelser. Vi kan få den tanke; ’jeg anede ikke, at jeg påvirkede ham på den måde – det kan da ikke passe’. Når jeg opdager det, går jeg hurtigt i forsvar, for jeg kan føle mig angrebet eller måske magtesløs.
Vores adfærd påvirker vores partner, og det går begge veje. Terapien går ud på at hjælpe jer til forstå jer selv og jeres partners underliggende følelser. Der findes ingen skurke i et parforhold. Det er værd at investere i parforholdet og i at genfinde hinanden.
To hovedpunkter her er:
Decide – don’t slide
Do your part.
Min mor døde natten til fredag den 27. september 2019, 92 år gammel.
Hun blev indlagt med lungebetændelse på hospitalet lørdag den 21. september om eftermiddagen.
Vi skyndte os til hospitalet, og da vi kom sov hun lige så fint.
Min mor blev sat i behandling mod lungebetændelse, hun vågnede lørdag aften, og var som sædvanlig meget glad for at se min mand og jeg. Hun var blevet mere mild med årene, og det sidste år på plejehjem med medicinering mod depression og psykoser var hårdt.
Nu lå hun der, lille og skrøbelig med rallende hoste og et smil på læben. Lægen begyndte hendes behandling med antibiotika. Hun kom op på en anden afdeling, og vi hyggede os med hende.
Søndag hostede hun og havde feber, og alligevel var hun ved godt god. Min mand fortalte hende, at han skulle tre dage til Tyskland, og hun var omsorgsfuld og sagde, at han skulle passe godt på sig selv i trafikken. Det blev sidste gang, han fik snakket med hende.
Jeg blev hos min mor hele dagen. Det var dejligt, at hun på et tidspunkt sagde: ”Åhhh, hvor jeg dog elsker dig.”
Om aften sagde mor nej til at få sonde. Hun var i forvejen en lille og kræfterne aftog hurtigt som slim og sekret og sugning tog på hende.
Senere den aften kom min datter. det dejligt at hun kom, for jeg trængte til at have lidt familie omkring mig. Senere kom min søster.
Mor fik sagt nej tak. Hun sagde; ’jeg vil ikke mere’, og det var dermed afgjort. Hun blev bragt tilbage til plejehjemmet for at sove ind.
Det er sent. Jeg er alene med mor.
En hånd på mors pande og et kys, og jeg læser 1. kor. 13. Kærlighedskapitlet.
Jeg er for træt til mere. Lidt over kl. 23 går jeg til ro i stuen på plejehjemmet, hvor min gæsteseng står. Jeg beder til Gud, beder om, at det ikke må vare for længe, at mor ikke skal ligge sådan i dagevis.
Jeg er udmattet. Jeg ligger og lytter til mors vejrtrækning. 2-3 stød… og en pause.
Jeg ligger og lytter… Jeg vugges i søvn af hendes nye rytme og tænker ikke mere.
Plejeren kommer kl. 01.07. Mor er sovet ind, mens jeg sov.
Mor er varm, hendes hænder er varme, hendes bryst og ansigt er varmt.
Mor er væk.
Min mor er her ikke mere.
Jeg sidder pludselig alene på min pårørendeseng.
Kærligheden blev pludselig hjemløs. Og jeg mærker, at sorgen er fuld af min kærlighed til min mor, der ikke er her længere. Jeg vil hjem til min mand. De levendes land.
Tro, håb, kærlighed – størst af alt er kærligheden.
Nedenfor et brev til en arbejdsgiver, som aldrig fik hørt en medarbejder om, hvad der egentlig foregik mellem to kolleger i en konflikt, men det gik du over forholdet til chefen, som valgte side uden at undersøge, hvad sagen handlede om.
Kære arbejdsgiver
Jeg skriver dette brev til dig for at give dig lidt indsigt i mine tanker vedrørende alt det, der er sket her de sidste måneder. Du har ikke spurgt meget ind til, hvordan jeg har det eller hvordan det går, eller hvordan jeg trives nu, og måske er du også ligeglad. Det er jeg ikke – altså ligeglad.
Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg er meget vred og ked af det.
Vred fordi jeg blev kørt ud på et sidespor. Det gik eller så godt. Du kunne læsse af på mig – og vi havde det begge to fint med det. Og jeg hørte dig ikke klage over, at du ikke synes, at det var i orden – tværtimod fik jeg indtryk af, at du var rigtig glad for vores relation, og det var jeg også. Vi havde ugentlige møder, hvor vi kom ind på flere ting – og du havde frihed til at være dig selv, og både komme med gode og dårlige ting. Du havde en at spille bold op ad, som kunne spørge ind til, hvad du gerne ville med fremtiden.
Jeg ville have ønsket, at du havde talt med mig, som i dialog og udforsket, hvad der virkelig foregik. Hvad det hele faktisk drejede sig om.
Jeg blev vred over, at du skar den tillidsbåndet over mellem os, og lod mistillid og andres meninger fremmedgøre os over for hinanden. Det var ikke i orden.
Jeg er vred over, at der ikke skulle mere til.
Jeg havde dig som en topprioritet.
Jeg ville dig det så godt.
Jeg ville være der for dig, når du havde brug for mig.
Jeg ville være din højre hånd, som jeg var ansat til.
Jeg havde ikke brug for at bevise, at jeg havde ret.
Jeg havde brug for at komme videre på en konstruktiv måde med mig selv i god behold.
Det kom jeg, for jeg havde en stor portion integritet og vidste, hvor jeg havde mig selv.
At være en del af en konflikt uden helt at vide hvorfor, kan være en mærkelig oplevelse. Hvordan mon kollegaen opfatter mig? Og hvad tænker vedkomne om mine motiver? Ud fra hvilket baggrundsbillede af egen opvækst og triggere bliver mine handlinger dømt eller bedømt? Går min kollega i frys, kamp eller flugt-mode?
Konflikter mellem kolleger skal tages alvorligt. Og en leder bør vide, om vedkomne selv er konfliktsky eller kan stå mellem to parter og mediere. Hvis lederen ved, at det er et svagt punkt i vedkomnes liv er det helt fint og meget ærligt. Opgaven bliver så at finde en person, som kan gå ind i problematikken og være mediator.
Alle parter har ret til at blive hørt og forstået. Det sparer kollegerne for ydmygelser, og løses konflikten på en god måde, kan det være et fint signal til andre kolleger om, at der bliver taget hånd om konflikterne her. At få hjælp til at få løst problemer via dialog og samtale er en win-win for både kolleger og ledelse.
I terapien arbejder jeg med at afdække, hvilke følelser, tanker og kropslige fornemmelser, der sætter dit nervesystem i højalarmberedskab, og hvad der skal til for at du kan stå stærkere i din egen integritet, når du oplever ubehagelige situationer med kolleger.
Hvad tror du på? Øjeblikket, materielle ting, videnskab, venner og relationer, Gud, naturen eller ingenting?
Troen på Gud
Det kan i perioder være rigtig svært at forholde sig til sin egen tro som kristen. Især når vi mærker, at vores liv ikke lykkes, og vi føler, at Gud har trukket sig langt fra os.
Ja, vi kan endda føle, at vi ikke har nogen forbindelse til ham, og derfor blive modløse og håbløse. Vi kan føle, at det ikke nytter noget at blive ved med at søge ham, for at få hans opmærksomhed. I perioder af mit liv, har jeg haft kvaler med at få mit liv og min tro til at give mening.
Jeg deler her nogle af de tanker, jeg engang havde om min tro og mig selv.
I mine gamle dagbøger står der fx:
”Det er sengetid. Som så mange andre aftner og dage er jeg urolig. Det handler om min frelse, jeg tænker ofte på, hvor jeg står lige nu, og lige nu er den væk. Jeg er bange. Jeg føler mig adskilt fra Gud. Mærker mørket og hjælp for hvor blev min åndelighed af?”
”I dag har jeg en stor ensomhedsfølelse. Det er tungt, det gør mig trist, men det vil gå over igen. Jeg savner fællesskab.”
Ny begyndelse
År senere begyndte jeg at gå i terapi og tale om min ensomhed, håbløshed og mit fjerne gudsbillede.
Jeg oplevede Gud som en dommer, der udelukkende ville straffe mig, hvis jeg ikke levede et ordentlig liv.
Jeg fandt ud af, at jeg sagde hårde ting til mig selv, om mig selv. At jeg i min tanker nedgjorde min værdi som menneske, og lukkede de døre, som Gud prøvede at åbne for at fortælle mig, at jeg er hans barn, elsket, værdifuldt og unikt.
Ved hjælp af terapi gik det op for mig, at mit gudsbillede var beskadiget af min jordiske fars opførsel og behandling af mig. Jeg har lært at skelne mellem hvad der er Guds, og mine jordiske oplevelser. Det var en lang proces. Det var hele rejsen værd.
At opdage dit værd, at opleve at være elsket, fordi jeg er, det er stort. Gud er kærlighed.
Hvis din opvækst giver dig en negativ spejling af Gud, er det en god idé at tage fat og få undersøgt, hvad der foregår indeni dig.
Gør noget godt for dig selv.
Jeg vågner og ved allerede at dagen bliver tung. Jeg føler mig uoplagt og har mange tunge tanker. Alle mine mange bekymringer og de småfejl jeg har lavet på det seneste ruller op for min indre skærm. Men der er ikke meget at gøre, op skal jeg og en ny dag med opgaver står foran mig.
Ubevidst har negative og tunge tanker overvældet mig og overtaget mit sind. Og det er som om jeg sidder i saksen og ikke kan løsrive mig fra det.
Hvad nu? Hvad kan vi gøre i den situation?
Der findes et lille brugbart trick, når du oplever det.
Når du erkender, du er fastlåst, tung eller uoplagt, så hold fast i bevidstheden om det i nogle få minutter.
Med nedenstående lille bevidsthedsøvelse kan du blive bedre til at forstå, hvad der foregår indeni dig selv. Vi kan være utrolig hårde mod os selv, og det er ikke sundt at gå og skælde ud på os selv.
At være empatisk og forstående over for sig selv er en af vejene til en bedre dag.
Sid på sengen og mærk ind i dig selv et øjeblik – og lyt til din tunge krop/sind eller din fastlåste del:
Dig: Hvad vil du sige til mig tunghed/fastlåshed?
Den tunge/fastlåste del fx: Du skal bare bekymre dig og tænke på alle de smådumme fejl du har lavet på det seneste.
Dig: Det har jeg egentlig ikke lyst til, og jeg er heller ikke særlig glad for det. Jeg kan ikke lave om på mine bekymringer og tunghed lige nu. Det er jo sådan jeg har det lige nu.
Den tunge/fastlåste del: Du er da skør og mange gør det bedre end dig – du laver for mange fejl for tiden, og det er ikke godt nok.
Dig: Ja, jeg hører dine anklager, og jeg er faktisk ked af det. Og ved du hvad, jeg gjorde mit bedste. Jeg er ikke perfekt. Og lige nu, har jeg brug for omsorg og ikke en masse kritik.
Dig: Det er svært nok, som det er. Stop dine anklager. Jeg vil ikke bruge mere energi på at kritisere mig selv. De negative kræfter i krop og sind er der, men jeg vil gøre mit bedste for at komme videre. Jeg er mere end mine bekymringer og fejl.
Bliv bedre til at lytte til hvad du føler og tænker om dig selv:
Jo bedre du bliver til at lytte til, hvad der foregår indeni i dit følelsesliv, jo bedre bliver du til at regulere dine egne følelser og tanker.
Hvis den onde cirkel fortsætter og ødelægger og forringer din hverdag, så vil jeg råde dig til at komme og få hjælp til at undersøge, hvad det er der foregår indeni i dag. Som terapeut kender jeg det sted og den følelse af tunghed og fastlåshed.
Jeg synes, at jeg har det okay, og alligevel kommer katastofetankerne og får mig ud af balance.
Bedst som jeg lægger mig ned for at sove, bliver jeg pludselig bange for, at jeg aldrig vågner igen eller at min partner, mine børn eller andre af mine tætte relationer bliver udsat for noget slemt.
Jeg prøver at skubbe det hele fra mig, og roder rundt i sengen og bliver rastløs.
Hvad kan vi gøre, når katastrofetankerne kommer?
Hvis dine tanker manifesterer sig fysisk, og du næsten får et angstanfald, kan du spænde dine muskler i kroppen, eller rejse dig fra sengen, gå hurtigt eller på anden vis aktivere din krop.
Derefter kan du sige tak til katastrofetankerne.
Du kan fx sige – tak for jer katastrofetanker, I minder mig om, hvor vigtig livet er for mig. I minder mig at om, at mine familierelationer og tætte omkreds betyder noget for mig, og det gør mig rigtig glad, og det er jeg dybt taknemlig for.
Når først du har fat på disse taknemlige tanker, så fordyb de taknemlige tanker ved at tænk på, hvad der gør, at du holder så meget af disse mennesker.
Intet er for småt til at være taknemlig over. Du kan fx være glad for, at du har en seng at sove i, at du kan få mad hver dag og at du har tag over hovedet.
Lad taknemligheden skylle gennem din krop og dine tanker.
Når du føler dig taknemelig beroliger du dit nervesystem.
Forskning viser, at du ikke kan være bekymret og urolig og bange samtidig med du er taknemlig.
Derfor er det en utrolig god idé at vi øver os i at være taknemmelige for både små og store ting i livet. Det bliver lettere med tiden, og du bliver gladere for dig selv og dine omgivelser.
Lav en taknemmelighedsliste – skriv 3-5 ting ned fx en gang om ugen.
Skriv et taknemmelighedsbrev
Skriv et digt om noget, du er taknemmelig for
Skriv en taknemmelighedsbøn
Gå en tur og vær taknemmelig for at du kan komme udenfor
Giv dig selv små pauser i løbet af dagen, hvor du hører musik, der gør dig glad og taknemlig.
Der finder mange flere ting, du kan evt. selv finde på flere.
