Kender du til at blive en del af en konflikt på en arbejdsplads uden at vide, hvorfor den anden er vred?

Nedenfor et brev til en arbejdsgiver, som aldrig fik hørt en medarbejder om, hvad der egentlig foregik mellem to kolleger i en konflikt, men det gik du over forholdet til chefen, som valgte side uden at undersøge, hvad sagen handlede om.

Kære arbejdsgiver

Jeg skriver dette brev til dig for at give dig lidt indsigt i mine tanker vedrørende alt det, der er sket her de sidste måneder. Du har ikke spurgt meget ind til, hvordan jeg har det eller hvordan det går, eller hvordan jeg trives nu, og måske er du også ligeglad. Det er jeg ikke – altså ligeglad.

Jeg er nødt til at fortælle dig, at jeg er meget vred og ked af det.
 
Vred fordi jeg blev kørt ud på et sidespor. Det gik eller så godt. Du kunne læsse af på mig – og vi havde det begge to fint med det. Og jeg hørte dig ikke klage over, at du ikke synes, at det var i orden – tværtimod fik jeg indtryk af, at du var rigtig glad for vores relation, og det var jeg også. Vi havde ugentlige møder, hvor vi kom ind på flere ting – og du havde frihed til at være dig selv, og både komme med gode og dårlige ting. Du havde en at spille bold op ad, som kunne spørge ind til, hvad du gerne ville med fremtiden.

Jeg ville have ønsket, at du havde talt med mig, som i dialog og udforsket, hvad der virkelig foregik. Hvad det hele faktisk drejede sig om.

Jeg blev vred over, at du skar den tillidsbåndet over mellem os, og lod mistillid og andres meninger fremmedgøre os over for hinanden. Det var ikke i orden.

Jeg er vred over, at der ikke skulle mere til.

Jeg havde dig som en topprioritet.
Jeg ville dig det så godt.
Jeg ville være der for dig, når du havde brug for mig.
Jeg ville være din højre hånd, som jeg var ansat til.

Jeg havde ikke brug for at bevise, at jeg havde ret.  
Jeg havde brug for at komme videre på en konstruktiv måde med mig selv i god behold.
Det kom jeg, for jeg havde en stor portion integritet og vidste, hvor jeg havde mig selv.

At være en del af en konflikt uden helt at vide hvorfor, kan være en mærkelig oplevelse.  Hvordan mon kollegaen opfatter mig? Og hvad tænker vedkomne om mine motiver? Ud fra hvilket baggrundsbillede af egen opvækst og triggere bliver mine handlinger dømt eller bedømt? Går min kollega i frys, kamp eller flugt-mode?

Læs også  Engager dig i dit parforhold

Konflikter mellem kolleger skal tages alvorligt. Og en leder bør vide, om vedkomne selv er konfliktsky eller kan stå mellem to parter og mediere. Hvis lederen ved, at det er et svagt punkt i vedkomnes liv er det helt fint og meget ærligt. Opgaven bliver så at finde en person, som kan gå ind i problematikken og være mediator.

Alle parter har ret til at blive hørt og forstået. Det sparer kollegerne for ydmygelser, og løses konflikten på en god måde, kan det være et fint signal til andre kolleger om, at der bliver taget hånd om konflikterne her. At få hjælp til at få løst problemer via dialog og samtale er en win-win for både kolleger og ledelse.

I terapien arbejder jeg med at afdække, hvilke følelser, tanker og kropslige fornemmelser, der sætter dit nervesystem i højalarmberedskab, og hvad der skal til for at du kan stå stærkere i din egen integritet, når du oplever ubehagelige situationer med kolleger.

Menu
crossmenuchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram