Jeg vil gerne fortælle dig om et personligt forløb med en chef, der så sig vred på mig. Et par råd følger.  

I løbet af det første år kom chefen meget tæt på mig. Han var af en eller anden grund fuldstændig betaget af mig, selv om jeg ikke var særlig erfaren, alt hvad jeg lavede var bare godt i hans øjne, hvilket gjorde mig upopulær blandt mine kvindelige kolleger. Det blev svært for mig.

Trods en moden alder, forstod jeg ikke min egen indflydelse, min kraft i form af min sødme, forstående natur og den kærlige og medmenneskelige side af mig selv, som jeg tog med på arbejde, og også viste chefen, og endda indhyllede ham i. Jeg tænkte ikke at vores ’flirten’ kunne være alvorlig. Vi delte mange ting, og han fortalte mig også om sit liv. Hvad han tænkte ved jeg ikke, og det var heller ikke mit ansvar, det var hans.  

Senere så han sig vred på mig, fordi jeg forelskede mig i en kollega. Kærlighed på arbejdspladsen er svært og skaber komplicerede følelser for mange. Vi var åbne og ærlige overfor chefen, og han blev overordentligt overrasket, og havde ikke set det komme og blev herefter passiv-aggressiv.

Han havde kun vreden tilbage, følte sig ydmyget og endda krænket over det skete, hvilket kan gav udtryk for. Jeg forstår det, når jeg ser på hele forløbet. Jeg var naiv, for forstående, og satte overhovedet ingen grænser. Jeg ville gerne være noget specielt, jeg ville gerne, at han skulle kunne lide mig.

Læs også  Katastrofetanker & Taknemmelighed

Få måneder efter fik han, bag min ryg, ansat en ny medarbejder, der overtog min stilling. Han fortalte mig ikke, at det var det, der skulle ske og undlod at inddrage mig. Han valgte at køre mig ud på et sidespor, uden at fortælle mig, hvad der skulle ske og hvorfor. Jeg var helt enig i, at jeg ikke længere skulle være en tæt kollega. Det var fair nok.

Han gjorde mig ondt ved at ignorere mig og ikke informere mig om, hvad, hvordan og hvornår. Jeg fik bare en kold skulder.

Det tog mig syv år at forlade firmaet. Syv alt for lange år. Friheden kom den dag, jeg endelig sagde op og forlod stedet og forstod, at jeg ikke var forkert. Jeg arbejdede et sted, hvor der manglede psykologisk tryghed.  

Hvis du havner i en lignende situation, har jeg følgende råd til dig:

  • Stop op og mærk efter hvad der sker indeni dig, uanset hvor smertefuldt det måtte føles
  • Føler du, at du pr. definition er defekt, helt forkert som menneske, uværdig, ensom og isoleret, så søg hjælp
  • Søg hjælp hos en fortrolig, kollega, ven, forælder, rådgiver, mentor, psykolog, psykoterapeut og bryd isolationen trods det skamfulde eller tabu, du mærker indeni
  • Vælg den fortrolige med omhu, ikke alle egner sig til eller kan klare at høre, hvad du har at fortælle
  • Forstå om du er i et toxic arbejdsmiljø uden psykologisk tryghed, hvis du er i tvivl om det, så få andre til at give deres mening om din situation til kende
  • Find et nyt arbejde, og start på en frisk, og lær af dine erfaringer i samtale og refleksion over det skete. Pas godt på dig selv
Læs også  Død, sorg og kærlighed
Menu
crossmenuchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram