Jeg synes, at jeg har det okay, og alligevel kommer katastofetankerne og får mig ud af balance.
Bedst som jeg lægger mig ned for at sove, bliver jeg pludselig bange for, at jeg aldrig vågner igen eller at min partner, mine børn eller andre af mine tætte relationer bliver udsat for noget slemt.
Jeg prøver at skubbe det hele fra mig, og roder rundt i sengen og bliver rastløs.
Hvad kan vi gøre, når katastrofetankerne kommer?
Hvis dine tanker manifesterer sig fysisk, og du næsten får et angstanfald, kan du spænde dine muskler i kroppen, eller rejse dig fra sengen, gå hurtigt eller på anden vis aktivere din krop.
Derefter kan du sige tak til katastrofetankerne.
Du kan fx sige – tak for jer katastrofetanker, I minder mig om, hvor vigtig livet er for mig. I minder mig at om, at mine familierelationer og tætte omkreds betyder noget for mig, og det gør mig rigtig glad, og det er jeg dybt taknemlig for.
Når først du har fat på disse taknemlige tanker, så fordyb de taknemlige tanker ved at tænk på, hvad der gør, at du holder så meget af disse mennesker.
Intet er for småt til at være taknemlig over. Du kan fx være glad for, at du har en seng at sove i, at du kan få mad hver dag og at du har tag over hovedet.
Lad taknemligheden skylle gennem din krop og dine tanker.
Når du føler dig taknemelig beroliger du dit nervesystem.
Forskning viser, at du ikke kan være bekymret og urolig og bange samtidig med du er taknemlig.
Derfor er det en utrolig god idé at vi øver os i at være taknemmelige for både små og store ting i livet. Det bliver lettere med tiden, og du bliver gladere for dig selv og dine omgivelser.
Lav en taknemmelighedsliste – skriv 3-5 ting ned fx en gang om ugen.
Skriv et taknemmelighedsbrev
Skriv et digt om noget, du er taknemmelig for
Skriv en taknemmelighedsbøn
Gå en tur og vær taknemmelig for at du kan komme udenfor
Giv dig selv små pauser i løbet af dagen, hvor du hører musik, der gør dig glad og taknemlig.
Der finder mange flere ting, du kan evt. selv finde på flere.
